Kursus i stilistik: Lad formen tale

Kreativ skrivning

Lær at få sprogets lyd-/udtryksside til at spille sammen med indholdssiden og dermed skabe en stærk og mefre overbevisende totaloplevelse. Stilistik er også en uomgængelig vej til tekstanalyse.

 

Mange skribenter udnytter kun en brøkdel af sprogets udtryksmæssige potentiale. På dette kursus lærer du at styrke en teksts indhold gennem selve formen. Du prøver fx at tegne lyse, lette stemninger ved hjælp af fortungevokaler og mørke, farlige situationer gennem bagtungevokaler eller de pejorative (negativt malende) konsonantgrupper.

Målgruppe

Journalister, informationsmedarbejdere og andre professionelle skribenter som vil udbygge deres skrivetekniske sans, viden og håndværk.
 

Indhold

Et grundlæggende stilistisk virkemiddel er hele rækken af stilistiske figurer som anafor, epifor, antitese, kiasme og zeugma. Eksotiske betegnelser på noget som de store skribenter bare gør – uden måske at kende teorien. Vi andre dødelige kan blive bedre ved at lære dem at kende, så kurset har fokus på det man kan kalde den klassiske stilistiks udødelige fif.

Vi ser også på ordklassernes forskellige temperamenter: substantivernes elefantdans, verbernes sprudlende muligheder, adjektivernes forførende magt og adverbiernes forstærkende krydderier.

 

Formål

Efter kurset har du fået
• Flere sproglige virkemidler at arbejde kreativt med
• Større sans for sproglige finesser
 

Materiale

På kurset får du udleveret Kirsten Rasks nye bog: Stilistik til tiden.

Pris: Ring og få et tilbud, tilpasset deltagerantallet og kursets længde, på 20 29 92 43.
 

 

 

 

 

Rask Kommunikation · Kirsten Rask · Tåstrupvej 257, 4340 Tølløse · Tlf. 58 85 85 02 / 20 29 92 43 · post@kirsten-rask.dk

Powered by Søgaard & Co.