CV


Jeg er sprogmagister i dansk (bifag: russisk) og seniorrådgiver i dansk sprog; har  skrevet en del bøger om sprog, især om kunsten at skrive optimalt og at styre/udvikle sproget bevidst. Er også censor i dansk ved flere universiteter. Jeg har udviklet og underviser på Den Danske Korrekturlæseruddannelse i samarbejde med Rhetorica a/s. Nogle søndage optræder jeg som Meningsminister på P4 Sjælland.

Specialer 
Mine kurser, foredrag og bøger drejer sig især om sprogets spændvidde og faglige udtryksmuligheder, især brev- og mailskrivning, notater, pjecer o.l. Her tager jeg udgangspunkt i venlighedens sprog - fordi det virker bedst i alle sammenhænge.

Gennem årene har jeg også specialiseret mig i retskrivningens kunst: stavning, bøjning og tegnsætning, både nyt og gammelt komma (= uden og med startkomma).


Særlige fagområder:
- stilistik: formens styrkende betydning for ordenes indhold
- fagsprog, det venlige, virkningsfulde formidlingssprog
- uddannelse af korrekturlæsere
- professionel brevskrivning, især standardbreve 
- grammatik
- retskrivning, de danske staveregler og de hyppigste fejltyper
- tegnsætning (komma og andre tegn)    
   

Referencer
Nogle af mine faste samarbejdspartnere har været/er:

Alectia A/S, AP Pension, Berlingske Annoncer, BUPL, Chas Hude, Cowi A/S, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Forvaltningshøjskole, Danske Bank, DR P4 Sjælland, Danske Sprogseminarer, Den Journalistiske Efteruddannelse, Forca, Forsikringsakademiet, Flådens Officerskole, Forsvarets Personeltjeneste, Frederikssund Kommune, Gentofte Socialpædagogiske Seminarium, Grontmij/Carl Bro A/S, HK Privat, Holm Kommunikation, IBC Euroforum, Jyllands-Posten, Kalundborg Kommune, Københavns Fondsbørs, KommuneForsikring, Københavns Kommune, LAK, Magistrenes Arbejdsløshedskasse, Medicinalhåndbogen, Miljøministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, MT Højgaard, Plougmann, Promedia A/S, Politiken, Region Sjælland, Rhetorica a/s, RKI Kreditinformation, Ritzaus Bureau, TDC, Teknikerbyen, Vingtoft & Partnere og Zacco A/S.

Universitetsarbejde
Tidligere ekstern lektor ved Københavns Institut for Dansk i fagene Sprog og Norm og Sproglig Rådgivning. Nu er jeg censor i dansk ved flere universiteter.

Tv-arbejde
Fra 1979 til 2005 var jeg indtalingsproducer (versionist) for dokumentarfilm for DR-TV. Her oversatte og instruerede jeg indtalingen (speakerkommentaren) til ca. 1.000 tv-programmer om alle hånde emner, fra dyrefilm over historiske programmer og forfatterportrætter til Dødens Detektiver. 

Pris og arbejdslegater
2014: arbejdslegat fra Autorkontoen v/Dansk Forfatterforening til at skrive en mental-stilistisk sprogbog

2009: arbejdslegat fra Statens Kunstråd, Litteraturudvalget (Bibliotekspuljen) til bogen "Sprogets kreative resurser. En håndbog i stilistik", Grafisk Litteratur 2010

2002: Lise Volst Prisen (for Rasmus Rask-biografien)

2003: arbejdslegat til en bog om fagsprog. Det resulterede i to bøger: "Fagsprog - videnssprog" og "Kunsten at stave", Grafisk Litteratur 2004 og 2005.

1998: arbejdslegat fra Litteraturrådet til biografien "Rasmus Rask - store tanker i et lille land", Gad 2002.


I Dansk Sprognævn
2003-2005 medlem af Dansk Sprognævn 


Forfatterskab
Se under fanebladet Bogudgivelser 

Rask Kommunikation · Kirsten Rask · Tåstrupvej 257, 4340 Tølløse · Tlf. 58 85 85 02 / 20 29 92 43 · post@kirsten-rask.dk

Powered by Søgaard & Co.