Det gode sprog:

Dyden ligger i detaljen

Kort intro

Jeg er sprogmagister (cand.mag. i dansk med sprog som speciale), arbejder som underviser, fagforfatter og ordbogsforfatter. Har skrevet en del bøger om dansk sprog, senest Korrekturlæserens Grundbog, Stilistik til Tiden og Sprogets magi og ordenes kraft.

Jeg har udviklet og er censor på den originale korrekturlæseruddannelse: Den Danske Korrekturlæseruddannelse på Teknologisk Institut.

I 2018 indgik jeg kontrakt med Gyldendal som ordbogsforfatter.

Særlige fagområder:
- Grammatik, stavning og komma
- Sprogpolitik - en skabelon med de vigtigste emner til en letanvendelig sprogpolitik
- Mailskrivning: Brug den styr(k)ende venlighed
- Notater, indstillinger o.l.: Giv klar besked
- Stilistik: Når formen taler - det kreative fag- og formidlingssprog
- Uddannelse af korrekturlæsere, også efteruddannelse

Bøger: Se også under Bogudgivelser.

 

Solcellehaiku

Jeg kan ikke være den eneste, der glæder mig, hver gang jeg kører forbi en mark med de sølvglimtende, mystiske rækker af solcelleanlæg – de fredfyldte skabere af livsvigtig energi.

Så jeg har forsøgt at skrive et haiku ud fra disse øjebliksindtryk:

 

Lysets kraft bag glas

sol i sølvsorte spejle

strømførende puls

 

På Ærø går der får mellem rækkerne for at holde græsset kort – det øger kun herlighedsindtrykket.

 


Seneste udgivelser


Stilistik til tiden

Lektørudtalelse: "Forfatteren formår at formidle den mangfoldighed og muligheder, der ligger i sproget. Det er fascinerende, hvordan stil, ordvalg og sproglig struktur er med til at skabe stemning og betydningslag i teksterne. Det er interessante eksempler fra hverdagen, der tages i anvendelse for at anvende begreberne i praksis, og den er formidlet, så alle kan være med."

Læs mere


Sprogets magi og ordenes kraft

Om sprogets lyde, former og besnærende gentagelsesmønstre i de situationer hvor ordene virkelig gælder.

Læs mere


Retskrivningsquiz

Hvor godt kender du de danske stavemåder, bøjningsformer og kommaregler? Tag det som en sport - vi kan alle blive bedre.

Læs mere


Korrekturlæserens grundbog

Et åbent opgør med stavefejlene i det offentlige rum

Plottet i denne bog er en nærkamp med mængden af stavefejl i det offentlige rum.

Læs mere


Sprogets kreative resurser

En håndbog i stilistik

Mange skribenter udnytter kun en brøkdel af sprogets iboende kreative potentiale. Ved at spille på den lydlige side af sproget kan vi styrke vores udsagn – både de skriftlige og mundtlige – med en form for underlægningsmusik som giver indholdet stærkere klangbund.

Læs en ung anmeldelse her.

Læs mere


Store tanker i et lille land

Sprogforskeren Rasmus Rask satte det danske sprog på verdenskortet som et selvstændigt sprog. Brødrene Grimm o.a. havde blot betegnet det som en tysk dialekt, en art forvansket plattysk. Rasmus Rask skabte en helt ny videnskabsgren, den sammenlignende sprogvidenskab, og han er lige så stort et navn i sprogkredse verden over som H.C. Andersen og Søren Kierkegaard.

Læs mere


Den nødvendige grammatik

Mange sprogbrugere ærgrer sig over at de ikke kender det grundlæggende grammatiske begrebsapparat, for dermed mangler de en konstruktiv måde at beskrive eller SE sproget på. 
Grammatikken er det mest stabile ved ethvert sprog; den ændrer sig meget lidt gennem århundrederne. Det sjove er også at de grammatiske begreber og inddelinger er de samme på alle sprog, de er universelle og dermed også væsentlige når du skal lære fremmedsprog

Læs mere


Det kreative formidlingssprog

Fagsprog - videnssprog: en bog om faglig formidling

Faglig viden er ikke så meget værd for andre hvis dens besidder ikke er i stand til at formidle sin viden så "vi/de andre" forstår det. Vi er alle fagfolk på ganske få områder - og lægfolk på alle andre. Derfor er vi alle afhængige af at andre fagfolk kan formidle på flere niveauer.

Læs mere


Læs min kronik fra Politiken: Det lille 'men' er et fuldkommen magisk ord - om et uundværligt hverdagsord med stort kreativt potentiale (med min tegnsætning, ikke Politikens):

Det magiske ’men’

Rask Kommunikation · Kirsten Rask · Tåstrupvej 257, 4340 Tølløse · Tlf. 58 85 85 02 / 20 29 92 43 · post@kirsten-rask.dk

Powered by Søgaard & Co.